Ring til os i dag 80 88 46 10

Support

Warranty Information

Begrænset garanti i Europa, Mellemøsten og Afrika

Plantronics tilbyder halvfems (90) dages, et (1), to (2) eller tre (3) års begrænset garanti afhængigt af produktet. Garantiperioden er angivet på produktæsken og i ekstramaterialet inde i æsken. Garantiperioden starter på datoen for den første slutbrugers køb af et helt nyt, ubrugt produkt. Plantronics vil, efter eget skøn, muligvis kræve den første slutbrugers oprindelige købsbevis som betingelse for modtagelse af garantien. Bemærk, at varigheden af garantien afhænger af de gældende regler i dit land. Vi opfordrer dig kraftigt til at beholde din købskvittering for at bevise købsdatoen for dette produkt.

I overensstemmelse med denne begrænsede garanti vil Plantronics, efter eget valg, (i) reparere produktet ved hjælp af nye eller fornyede dele eller (ii) udskifte produktet med et nyt eller fornyet produkt. Tilbagebetaling af den betalte pris kan kun finde sted i henhold til gældende lov og under forudsætning af, at produktet leveres tilbage til salgsstedet eller et sådant andet sted, som Plantronics måtte henvise til, med en kopi af kvitteringen for købet. Forsendelses- og håndteringsgebyrer kan forekomme bortset fra de tilfælde, hvor sådanne gebyrer ikke er tilladt i henhold til gældende lov.

Eventuelle defekte dele, der er blevet fjernet fra et produkt, eller defekte produkter, der er blevet udskiftet af eller leveret tilbage til Plantronics i forbindelse med et garantikrav, tilhører Plantronics.

Plantronics garanterer, at produkterne er fri for materiale- eller fremstillingsfejl, med forpligtelser under denne garanti, der er begrænset til (undtagen i tilfælde af ren forsømmelighed med varen, der resulterer i død eller personskade) at reparere eller udskifte produktet for Plantronics' regning, forudsat at der er indgivet et krav herom inden for produktets gældende garantiperiode,

Efter udskiftning

Garantien på ethvert udskiftet/repareret produkt gælder i resten af den oprindelige garantiperiode eller:

a) 30 dage for den oprindelige 90 dages garanti eller
b) 90 dage for den oprindelige 12, 24 eller 36 måneders garanti,

hvor det er den længste periode, der gælder, eller i en hvilken som helst yderligere periode, som måtte være gældende i din jurisdiktion.

Hvad dækker denne garanti ikke?

Skader forårsaget af ELLER PROBLEMER MED VIRKNING, DER SKYLDES BRUG AF DETTE PRODUKT SAMMEN MED IKKE-PLANTRONICS-PRODUKTER (FORSTÆRKER, ADAPTER, omskifter OG/ELLER TILSLUTNINGSKABEL), uheld, mishandling, misbrug eller en force majeure-hændelse (som f.eks. oversvømmelse) dækkes ikke. STILTIENDE GARANTIER, HERUNDER SALGBARHED, EGNETHED TIL SÆRLIGE FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE, (A) VARER IKKE LÆNGERE END 90 DAGE ELLER 1, 2 ELLER 3 ÅR FRA KØBSDATOEN AFHÆNGIGT AF DET PÅGÆLDENDE PRODUKT, (B) OPHØRER AUTOMATISK VED SLUTNINGEN AF PERIODEN OG (C) UDELUKKES I DEN GRAD GÆLDENDE LOV TILLADER DET. Følge- og hændelige skader, HERUNDER OG UDEN BEGRÆNSNINGER, TAB AF EJENDOMSRET, OG SKADER, DER STAMMER FRA BRUD PÅ ENHVER UDTRYKKELIG ELLER STILTIENDE GARANTI, ER PLANTRONICS IKKE ANSVARLIG FOR. I DET OMFANG GÆLDENDE LOV TILLADER DET, er udelukket.
Denne garanti dækker heller ikke:

  1. produkter, som er ændret eller repareret af en person, der ikke er autoriseret af Plantronics, eller uden Plantronics' godkendelse, eller produkter, som slutbrugeren har udsat for misbrug eller usædvanlig fysisk eller elektrisk belastning,
  2. produkter, der har: (a) serienumre eller datomærkninger, der er blevet fjernet, ændret eller slettet; (b) kortserienumre, som ikke passer sammen eller kortserienumre, som ikke passer til kabinettet; eller (c) kabinetter og dele, der ikke overholder kravene eller ikke er fra Plantronics,
  3. reservedele og tilbehør (medmindre det efter købet viser sig, at de ikke fungerer eller er defekte), som f.eks::
    • Emballage eller emballagedele
    • Modulstik
    • Opladningsholdere
    • Hovedbøjler
    • Kabler og snore
    • Holdere
    • Voice Tubes
    • Dekorative finesser
    • Kontakter
    • Udskiftelige batterier
    • Ørepropper, sæt med ørepropper, ørepuder, ørekroge og Ear Budeez™

Ingen andre garantier

Udover dem, der er fremstillet ovenfor og i den trykte garanti, som følger med produkterne, giver Plantronics ingen andre garantier, udtrykkelige eller stiltiende, ved lov eller andet, der omhandler produkterne, deres egnethed til et formål, deres kvalitet, deres salgbarhed eller andet.

Ansvarsbegrænsning

Plantronics' ansvar under vilkårene i ovenstående garanti er begrænset til at omfatte udskiftning af produktenheder, der indeholder materiale- eller produktionsfejl. Plantronics har intet andet ansvar over for forhandleren end det, der står i garantien. Forhandlerens eneste godtgørelse fra Plantronics er som beskrevet under dette afsnit. Plantronics er aldrig ansvarlig for omkostningerne ved at anskaffe erstatningsprodukter for forhandleren eller for nogen special-, følge- eller hændelige skader eller negativ kontraktinteresse, uanset hvordan de opstår, eller under nogen ansvarsteori, selv om Plantronics er blevet underrettet om muligheden for sådanne skader. Disse begrænsninger gælder uanset om grundlæggende formål i ethvert begrænset retsmiddel bortfalder.

Sådan får du garantisupport

Før du indgiver et garantikrav , anbefaler vi, at du besøger www.plantronics.com/support for at få teknisk hjælp. Gyldige garantikrav behandles generelt på salgsstedet inden for de første tredive (30) dage fra købet, men denne periode kan variere, afhængigt af hvor du købte produktet. Kontakt Plantronics eller den forhandler, som du købte produktet hos, for at få yderligere oplysninger.

Garantikrav, som ikke kan behandles på salgsstedet, og eventuelle andre produktrelaterede spørgsmål skal rettes direkte til Plantronics. Plantronics Technical Assistance Center er klar til at hjælpe dig. For at kunne indgive garantikrav på et produkt skal du registrere dit produkt på www.plantronics.com/support. Alternativt kan du ringe til vores Technical Assistance Centre på det grønne nummer for dit område. For at kunne fastsætte startdatoen for garantiperioden vil vi muligvis bede dig om en kvittering for købet eller produktionsdatokoden på produktet. Du kan finde vores vidensbase, stille et spørgsmål, modtage service via internettet eller tale direkte med en repræsentant via www.plantronics.com/support.

Ethvert krav i forbindelse med denne begrænsede garanti er betinget af, at du underretter Plantronics eller salgsstedet om den påståede defekt inden for en rimelig tid, efter at du har fået kendskab til den, og under ingen omstændigheder senere end tidspunktet for garantiperiodens udløb.

Service uden for garantiperioden

Hvis garantiperioden er udløbet for dit produkt, er vores samarbejdspartnere klar til at hjælpe dig, så du kan fortsætte din virksomhed uden afbrydelse. Ud over vores standardgaranti på to år kan kunder til call center- og kontorprodukter tilmelde sig vedligeholdelsesaftaler, som sikrer hurtige udskiftninger, og at driften af kundens virksomhed kan fortsætte.

Foruden de ovennævnte serviceydelser af høj kvalitet tilbyder Plantronics også forskellige andre servicetilbud. Kontakt dit salgssted, eller besøg www.plantronics.com/support for at få flere oplysninger.